Som I ved, sluttede Eva Maria Fredensborg og min krimistafet i sidste uge med Eva Marias brag af en afslutning. Det har været en stor fornøjelse at skrive og en ikke mindre fornøjelse at se og læse, hvor godt I har taget imod projektet.
Vi er ved at gå den samlede novelle – eller en kortroman er det næsten blevet til: 86 sider! – igennem for slå- og kommafejl. Og om ganske kort tid vil man kunne downloade hele historien, alle 14 afsnit, som E-bog med titlen Intet nyt fra Rådhusvej fra Bog & Idés hjemmeside – ganske gratis.
Men lige nu og her, har jeg lyst til at bruge lidt plads på at forklare, hvorfor jeg synes, det har været en spændende og sjov proces.
For lige kort at ridse præmissen op: Til et fælles signeringsarrangement hos Bog&Idé i Charlottenlund havde kunderne i butikken på forhånd skrevet små sedler med forslag til drabsvåben og gerningssted. Og Eva Maria og jeg trak så en seddel hver. Resultatet blev henholdsvis Brevkniv og Rådhusvej.
Vi lovede så at skrive en kriminovelle, hvor drabsvåbnet var en brevkniv og gerningsstedet Rådhusvej ved Charlottenlund Station. Men for at gøre det lidt anderledes og ikke mindst nyt og udfordrende for os selv, aftalte vi, at lave det som en stafet, således at vi skiftedes til at skrive et afsnit hver.
På forhånd havde vi aftalt drabsoffer, gerningsmand og motiv og så gik vi ellers igang. Og jeg skal love for, at det blev sjovt.
Writer’s block
Som forfatter kan man nogle gange være sat fast. Man kan ikke komme videre. Man ved måske udmærket, hvad der skal ske, men man kan simpelthen ikke få det ned på papiret. På engelsk har de et manende ord for det: writer’s block. Og det er ikke sjovt.
Men det, der viste sig at være så interessant ved krimistafetten, var, at en sådan writer’s block var ikke-eksisterende her. Hver uge fik jeg et nyt afsnit fra Eva Maria med pointer, twists og mulige spor, jeg ikke anede noget om på forhånd. Og dels var det med til at holde projektet friskt, dels var det afsindig inspirerende. Jeg – og Eva Maria i den anden ende – fik hver uge inspiration til nye idéer, nye plottwists og udviklingsmuligheder fra den anden, også mange vi formentlig aldrig selv ville have tænkt på.
Instant editor, just add water and stir
Man skal ikke underkende værdien af hurtig respons i en skriveproces, og en anden bonus ved projektet var, at vi naturligvis gav hinanden respons undervejs. Cirka en dag inden hvert afsnit blev lagt på vores respektive Facebook-sider, sendte vi det nye afsnit til den anden, der så kunne foreslå ændringer, give ris eller ros, spotte formuleringsuheldigheder, ulogiske sætningskonstruktioner og så videre.
Vi havde simpelt hen fået os en instant editor i hinanden.
Historien og måden den er blevet skrevet på er formet af mediet (facebook) og metoden,(stafetten) og det har vi ønsket skulle skinne igennem. Derfor har vi aftalt, at vi ikke retter andet end slå- og kommafejl i E-bogen.
Jeg håber, I har nydt vores lille sommereksperiment lige så meget som Eva Maria og jeg. For det har altså været virkelig, virkelig sjovt.
Recent Comments