by Jakob Melander | Jan 28, 2015 | At skrive, Nyheder |
At skrive er en drengedrøm, der er gået i opfyldelse, simpelthen. Min far er klassisk arkæolog, og da jeg var dreng, sad han tit og læste og tog noter om aftenen. Og jeg kan huske, jeg syntes, det var stærkt fascinerende: At man kunne sidde med en hel verden i hovedet og samtidig fastholde den på skrift. Det dér – det ville jeg også! Siden kom jeg så ud på en kraftig omvej med punk og rockmusik, en omvej, der også har formet den måde jeg skriver på. Og det jeg skriver om. For min trejde krimi om Lars Winkler, De berusedes vej, er farvet af mine egne oplevelser og erindringer fra min tid i det københavnske punkmiljø først i 1980‘erne, altså på kanten til BZ. Da jeg valgte at lade Lars Winkler dele fortid med mig – hvad punk angår – var det netop, fordi jeg anede konturerne af den historie, der nu er foldet ud i De berusedes vej i horisonten. Jeg vidste, at der var materiale til en roman her, og krimien føltes som den helt rigtige genre. For mig er der nemlig mange lighedspunkter mellem punk og krimi. De fleste kan sikkert huske den turistplakat, der var for København for nogle årtier siden: En politibetjent, der holder trafikken tilbage, så en andemor kan passere gaden med sine ællinger. Det er ikke et direkte forkert billede på det danske samfund (selvom der efterhånden er røget et par ællinger i svinget), men når man insisterer på at fremvise sådan et glansbillede, må der nødvendigvis være en anden side også – et modbillede. Og det modbillede giver punken –...
by Jakob Melander | Jan 23, 2015 | De berusedes vej, De berusedes vej, Krimi, Krimi, Lars Winkler, Lars Winkler, Punk, Punk |
Robert Townes og Roman Polanskis film Chinatown fra 1974 står for mig som en af de bedste og mest gennemførte film overhovedet. Og ved årets Oscaruddeling løb den da også med priserne for bedste manuskript, bedste film, bedste mandlige skuespiller, bedste kvindelige skuespiller, bedste instruktør og bedste fotografering. Plus naturligvis adskillige nomineringer. Alt sammen temmelig imponerende. Robert Towne skrev rollen som J.J. Gittes til Jack Nicholson, og det kan ses. Jack Nicholson er privatdetektiven med den mystiske fortid i Los Angeles’ politistyrke i 1930‘erne, hvor en episode i byens kinesiske kvarter, Chinatown, kostede en kvinde livet. Nu har han med økonomisk succes slået sig ned som privatdetektiv med speciale i at afsløre utroskab. Det er ikke et respektabelt job, som hans omgivelser konstant minder ham om, men Gittes er god til det, og det synes at passe perfekt til hans personlighed. Hans liv er altså i balance, da hustruen til en af ingeniørerne på byens vandværk, Evelyn Mullwray, tilbyder ham en sag, der på overfladen ser helt straight ud: Jeg tror, min mand er utro, find beviserne. Men sagen er pludselig mindre oplagt, da den rigtige Evelyn Mullwray kort efter opsøger ham og beder ham droppe sagen. For ingen er i virkeligheden interesseret i, at han begynder at rode i, hvad der hurtigt viser sig at være Mr. Mullwrays død. Gittes bryder sig ikke om at blive snydt, og herfra er det ikke længere bare et job. Det handler om ham selv – som mand, som menneske – og om en fortid, der skal sones. På overfladen og som utroskabsdetektiv adskiller J.J. Gittes sig ikke væsentligt fra Raymond Chandlers og Dashiell Hammets...
Recent Comments